Minearbejdere i Polen savnes efter jordskælv
Familier til de savnede minearbejdere i det sydlige Polen venter på nyt om deres kære ved indgangen til minen. Der er psykologer til stede. Foto: Scanpix/Rafal Klimkiewicz
Scanpix/Rafal Klimkiewicz
Et jordskælv har ramt dybt nede i en kulmine i det sydlige Polen. Fem arbejdere er meldt savnet.
Fem minearbejdere i Polen savnes, efter at et jordskælv har ramt det område, hvor deres kulmine ligger i den sydlige del af Polen.
Oprindeligt var syv minearbejdere savnet, men to er fundet. De er i live, men bevidstløse, skriver Polens statslige nyhedsbureau PAP.
Minen ejes af JSW, som er den største kulproducent i EU.
Kulminen hedder Borynia-Zofiowka. Ifølge Polens statslige minekontor, WUG, ramte jordskælvet med en størrelse på 3,4 klokken 10.58 i 900 meters dybde.
Flere redningshold arbejder på at finde de savnede arbejdere, men operationen har svære vilkår på grund af meget metan i luften.
Midt på eftermiddagen sagde en JSW-talskvinde til PAP, at redningshold iført iltmasker er på vej til det sted, hvor de savnede menes at være.
Men afstanden til stedet er 1,3 kilometer i tunneler nede i minen.
Talskvinden Katarzyna Jablonska-Bajer tilføjer, at redningsholdene må frem til stedet, før de kan afgøre, om iltforsyningen til området er intakt eller ej.
Kommunikationslinjerne til området blev beskadiget af skælvet.
Ifølge Pap er jordskælvet det kraftigste, der nogensinde er registreret i minen. Det er dog ikke det kraftigste, som er registreret i mineområdet i det sydlige Polen.
Der arbejdede omkring 250 mennesker nede i minen, da skælvet indtraf.
De fem minearbejdere, som er savnet, var en del af et hold på 11, der var i gang med at bore en ny tunnel.
Det lykkedes fire af dem at komme væk, og to er så fundet senere.
PAP fortæller, at familierne til de savnede har samlet sig ved minen. De får hjælp af psykologer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde