Dødstallet efter en række eksplosioner i en mine i den sydvestlige Baluchistan-provins i Pakistan er steget til 45, og håbet om at finde overlevende svinder, siger embedsmænd.
Over 50 minearbejdere befandt sig i minen, da metangas forårsagede tre eksplosioner, der rystede de underjordiske gange.
- 45 minearbejdere er døde. Vi har bjærget 25 lig indtil videre, siger en provinsminister.
Eksplosionen, der fandt sted søndag, udløste en brand, som ifølge redningsarbejdere suger al ilt til sig og mindsker chancen for at finde overlevende.
De lig, der er bjærget, har alle svære brandskader.
Minen er ejet af et statsligt selskab, men drives af et underselskab.
Den myndighed, der er ansvarlig for sikkerheden i minerne, siger, at selskabet fik besked på at lukke minen for to uger siden på grund af for høje koncentrationer af metangas.
Denne type eksplosioner er ikke usædvanlige i Pakistans miner, hvor der årligt hentes fire millioner ton kul op.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde