Dødstallet bliver ved med at stige efter en voldsom eksplosion i en kulmine i det nordlige Kina.
Ifølge de lokale myndigheder har i alt 104 personer mistet livet, beretter det statslige kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, mandag morgen. Angiveligt er fire arbejdere stadig fanget i minen.
Eksplosionen fandt sted lørdag morgen lokal tid i en kulmine tæt på byen Hegang ved den russiske grænse i det nordlige Kina.
På det tidspunkt befandt 528 arbejdere sig i minen, der ligger mere end 500 meter under jorden. Lokale medier fortæller, at eksplosionen kunne mærkes 10 kilometer fra stedet.
Sikkerheden anses for at være notorisk ringe i de kinesiske kulminer, og ulykker er derfor ikke noget usædvanligt fænomen. Alligevel er lørdagens én af de værste af sin slags inden for de seneste år.
Man skal således tilbage til december 2007 for at finde et ligende tilfælde. Her døde 105 arbejdere ved en mineeksplosion i Shanxi-provinsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker