Egyptens finansminister, Samir Radwan, advarer om, at et militærkup vil være dårligt for alle.
- Et kup vil være et mareridt og meget dårligt for alle, for de unge, for økonomien, siger Radwan i et interview med BBC radio.
- Det er et scenarie, som vi gerne vil undgå, tilføjer han.
Hans udtalelser kommer umiddelbart efter, at hæren har varslet, at den vil komme med "en vigtig meddelelse til befolkningen".
- Jeg tror, at militæret er yderst disciplineret, og de har taget en beslutning om ikke at skyde mod de unge, siger Samir Radwan.
Men han understreger samtidig, at "dette dødvande" ikke kan blive ved "for evigt".
Demonstranterne i Egypten planlægger omfattende demonstrationer efter fredagsbønnen.
De er vrede over, at præsident Hosni Mubarak i en tale torsdag skuffede deres forventninger om, at han ville trække sig fra posten.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker