Medlemmer af Norges Fremskritsparti kritiserer i skarpe vendinger landets udenrigsminister, Jonas Gahr Støre fra Arbejderpartiet, fordi ministeren har inviteret kronprinsparret til en privat fest i anledning af sin 50-års-dag.
- Det oser af en sammenblanding af kongehus og regering. Dette er overklassen, som samler de mægtige til fest, siger Fremskridts-politikeren Tybring-Gjedde.
Han mener, at kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit bryder med traditionerne i det norske kongehus, og at kronprinsparret lader sig bruge i et politisk magtspil, hvis de vælger at deltage i festen.
- Jeg tror folkekongen Olav ville vende sig i sin grav, hvis han så kronprinsen og kronprinsessen i det selskab. Det ville aldrig være sket i hans tid, siger Tybring-Gjedde til avisen VG.
Udenrigsministerens argument om, at han har et personlig venskab med parret, holder ikke vand mener Tybring-Gjedde.
- Det er personer, som Jonas Gahr Støre har mødt i voksenalderen på grund af de høje stillinger, som han har haft. Der er ikke tale om, at de tilfældigvis gik i samme klasse i skoletiden, siger Tybring-Gjedde.
Hverken den norske udenrigsminister eller hoffet i Oslo har ønsket at kommentere kritikken over for VG.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub