Egyptens regerende militærråd har givet en af landets tidligere premierministre til opgave at danne en ny overgangsregering.
Det skriver den statslige avis al-Ahram.
Kilder tæt på den tidligere premierminister Kamal Ganzouri bekræfter over for avisen, at han har accepteret anmodningen.
Ganzouri, som fra 1996 til 1999 var premierminister under præsident Hosni Mubarak, skal forsøge at have en ny regering på plads, inden Egypten indleder parlamentsvalget på mandag.
Egypten og særligt hovedstaden Kairo har siden weekenden været præget af voldsomme demonstrationer, som tidligere på ugen fik premierminister Essam Sharafs regering til at indgive sin afskedsbegæring uden at oplyse nogen begrundelse.
Den 78-årige Kamal Ganzouri opnåede under sin tid som premierminister en vis popularitet i den egyptiske befolkning på grund af sin indsats for landets dårligst stillede.
Han betragtes desuden som en minister, der ikke er plettet af korruption.
Men hans fortid som premierminister under Mubarak kan være en torn i øjet på de demonstranter, der kræver, at Egypten bryder fuldstændig med den æra.
Statsligt tv rapporterede tidligere på dagen, at Ganzouri havde holdt møde med militærrådet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker