Minister: Funden vragdel fra MH370-fly løser ikke gåden
Beregninger af havstrømme giver næppe brugbart svar på, hvor flyvraget er, 16 måneder efter det forsvandt.
Australien forsøger at dæmpe forventningerne til en snarlig opklaring af gåden om det forsvundne passagerfly MH370, der ikke er set siden 8. marts sidste år.
Selv hvis efterforskere bekræfter, at en nyligt funden vragdel i Det Indiske Ocean stammer fra MH370, vil det ikke løse gåden, siger den australske vicepremierminister.
- Jeg tror ikke, at det i større udstrækning vil bidrage til vores nuværende viden om, hvor flyet befinder sig, siger Warren Truss.
Vragdelen blev fundet onsdag på den franske ø La Reunion, og den er ifølge efterforskerne med "meget stor sandsynlighed" et vingestykke fra en Boeing 777. Det var den flytype, der forsvandt sidste forår på vej fra Kuala Lumpur til Beijing.
Den skal lørdag analyseres i Frankrig, men analysen vil næppe lede efterforskningen i retning af, hvor resten af vraget ligger.
Selv med avancerede computerberegninger af havstrømme vil det være "næsten umuligt" at finde frem til resten af flyet.
Ikke desto mindre er der ifølge ministeren tale om et "meget vigtigt bevis" i den mystiske sag om MH370.
Australien søger efter vraget godt 4000 kilometer fra La Reunion, og efterforskerne mener fortsat - trods den fundne vragdel - at flyet ligger i det område.
- Vi ser ingen grund til at ændre eller redefinere området. Vi har meget stor tiltro til vores analyse baseret på satellitdata, siger Martin Dolan fra de australske myndigheder for transportsikkerhed.
I halvandet år har man forgæves søgt svar på, hvilken skæbne flyet og de 239 personer om bord har lidt.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker