Minister klager over EU-sag mod Gazprom: Uacceptabelt
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, onsdag i Bruxelles. Foto: Thierry Monasse/AP/POLFOTO
Thierry Monasse/AP/POLFOTO
Den russiske udenrigsminister kalder det "fuldstændig uacceptabelt," når EU anklager Gazprom for regelbrud.
Gazprom afviser blankt grundlaget for en klage onsdag fra EU-Kommissionen om, at selskabet bryder Europas konkurrenceregler.
- Gazprom mener, at klagen fra EU-Kommissionen er grundløs, hedder det i en erklæring fra selskabet.
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, beskylder EU for med udgangspunkt i ny lovgivning at klage over kontrakter, indgået før disse love trådte i kraft.
- Alle gældende kontrakter, som Gazprom har underskrevet med sine partnere, er underskrevet i fuld respekt for de regler, som eksisterede i EU, da aftalerne blev indgået.
- Det er fuldstændig acceptabelt, siger Lavrov.
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har onsdag meddelt, at der er sendt en klagemeddelelsen med påstand om, at Gazprom udnytter sin dominerende position på markedet.
Det russiske gasselskab forventer, at sagen vil blive løst mellem EU og Ruslands regering.
- Gazprom forventer denne situation løst inden for rammerne af en aftale, som tidligere er indgået mellem den russiske regering og EU-Kommissionen, så man kan finde en acceptabel løsning på regeringsniveau, hedder det.
Vestager har tre hovedanker mod det statskontrollerede russiske gasselskab, der beskyldes for at forhindre salg af gas over grænser inden for EU, for at opkræve urimeligt høje priser i nogle lande samt for at knytte betingelser til sit salg af gas til visse lande.
Kommissæren understreger i pressemeddelelsen, at "alle virksomheder, der opererer på de europæiske markeder - uanset om de er europæiske eller ej - skal spille efter EU's regler".
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde