Libyens sorte guld vil atter vælte op fra undergrunden inden for nogle få dage. Det forventer landets nye olieminister, Ali Tarhouni.
- I de kommende dage forventer vi, at oliefelterne og brøndene atter pumper som normalt, siger han på en pressekonference i Libyens hovedstad, Tripoli.
- Ikke helt normalt, men tæt på, tilføjer han.
Samtidig siger den nyudnævnte formand for Libyens Nationale Olieselskab (NOC), at han ligeledes forventer, at pumperne kommer i gang igen snart, omend ikke helt lige så hurtigt som den ny minister forudser.
- Opstart af produktionen vil ske inden for nogle uger, ikke måneder, siger NOC-formanden, Nouri Berouin.
Han vurderer, at det vil tage højst 15 måneder, inden olieproduktionen er tilbage på fuld styrke.
Inden urolighederne i Libyen brød ud i februar, producerede Libyen 1,6 millioner tønder olie om dagen.
Krigen sendte imidlertid mange oliearbejdere på flugt, ligesom flere oliefelter og terminaler blev ødelagt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde