Minister: Moskva kan hjælpe med Syriens kemiske våben
Rusland kan hjælpe med at transportere Syriens kemiske våben til destruktion på havet, siger landets viceudenrigsminister, Mikhail Bogdanov.
- Transport, ja. Det er et emne, der bliver diskuteret, siger Bogdanov til et spørgsmål om, hvorvidt Moskva kan levere transport eller sikkerhed i forbindelse med arbejdet med at få det syriske regimes kemiske våben til Latakia.
Herfra skal Syrien sende våbnene ud til et flydende destruktionsanlæg.
- Det er min forståelse, af de syriske myndigheder skal beskytte transporterne, siger den russiske minister.
Syv danske specialister i kemiske kampstoffer fra Ingeniørregimentet i Skive skal være med til at fjerne og destruere de kemiske våben fra Syrien. Deres opgave bliver at overvåge, at der ikke sker udslip.
Hvis der gør, kan de rense personer, der er blevet forurenet, og udregne fareområder for en eventuel giftsky.
Specialisterne flyver fra Billund tirsdag morgen og til Cypern, hvor de går om bord på den danske krigsskib Esbern Snare, der skal være kommandoskib og lede transport- og eskorte-operationen støttet af Norge, der ligesom Danmark stiller to fartøjer til rådighed for FN-missionen.
Ud over Esbern Snare stiller Danmark med et fragtskib.
USA vil destruere de kemiske våben med en proces, der kendes som hydrolyse. Det skal ske i mobile enheder, der bringes om bord på det flydende destruktionsanlæg, hvor det giftige materiale omdannes til en mindre farlig substans.
Krigsskibet Esbern Snare har siden oktober været på piratjagt ved de somaliske kyster under Nato's operation Ocean Shield. Under piratjagten pågreb soldater fra Esbern Snare ni formodede pirater, der var under mistanke for at stå bag angrebet på det danske tankskib Torm Kansas.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned