Yemens turistminister har trukket sig fra sin post og forladt regeringspartiet, efter at adskillige regeringsfjendtlige demonstranter fredag blev skudt og dræbt.
Nabil Hasan al-Faqih er den første minister, der vender regeringen ryggen som følge af krisen i landet.
Han forklarer over for nyhedsbureauet Reuters, at hans afgang kommer på grund af "de begivenheder, som landet gennemgår".
Lægekilder siger til nyhedsbureauet AFP, at mindst 46 demonstranter er dræbt af skud i hovedstaden, Sanaa.
Tilhængere af præsident Ali Abdullah Saleh sendte en regn af kugler mod demonstranterne fra hustage ved byens universitet, siger øjenvidner.
- Vi demonstrerede fredeligt, og de skød mod os. Jeg forlader ikke stedet her, før præsidenten træder tilbage, om jeg så skal dø, siger en af demonstranterne, den 25-årige Ahmad, til AFP.
Mange af de dræbte blev båret ind på universitetet, hvor øjenvidner siger, at de ligger på stribe med en koran på brystet.
Ifølge demonstranternes oplysninger er mere end 400 personer såret.
Præsident Saleh har "beklaget" de mange dødsofre og beordret landet i undtagelsestilstand som følge af skyderierne, der er den hidtil blodigste begivenhed i de uger, landet har været ramt af protester.
USA's præsident, Barack Obama, har i skarpe vendinger fordømt volden og opfordret Yemens regering til at holde sit løfte om at tillade fredelige demonstrationer og tale med oppositionen.
Med fredagens blodsudgydelser har de seneste ugers protester i Yemen kostet over 70 mennesker livet.
Demonstranterne kræver, at præsident Saleh træder tilbage efter 32 år ved magten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde