Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak er ikke i koma.
Det meddeler landets sundhedsministerium, der dermed afviser oplysninger fra Mubaraks advokat tidligere søndag.
- Den tidligere præsident er i fuld koma, efter at hans helbred pludseligt blev forværret, citerede Egyptens statslige tv-station Mubaraks advokat for at sige.
Men vicesundhedsminister Adel Adawi afviser oplysningerne.
- Tidligere præsident Mubaraks tilstand er stabil. Han bliver stadig behandlet i sit værelse på tredje sal på Sharm al-Sheikh International Hospital, siger Adawi til nyhedsbureauet Mena.
Tidligere søndag afviste også direktøren for hospitalet oplysningerne om, at Mubarak er i koma.
- Direktøren for Sharm al-Sheikh International Hospital afviser advokatens oplysninger om, at Mubarak er i koma, rapporterer Egyptens statslige tv-station.
Den 83-årige Mubarak har været indlagt på et hospital i Rødehavsbyen siden april, hvor han fik et hjertetilfælde.
Retssagen mod Mubarak, der blev tvunget til at træde tilbage af et folkeligt oprør, skal efter planen starte den 3. august. Han er anklaget for korruption og for at have sat politiet ind mod demonstranter, inden han blev væltet den 11. februar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde