Ministerium undersøger mulige danske dødsfald i Syrien
Udenrigsministeriet er i færd med at finde ud af, om fire danskere skulle være blevet dræbt i Syrien i løbet af den seneste tid.
Det oplyser chef for Udenrigsministeriets Borgerservice, Ole Egberg Mikkelsen, efter at internetmediet Syrienblog.net fredag skrev, at fire islamister fra Danmark er blevet dræbt i det borgerkrigsramte land.
Ole Egberg Mikkelsen kan ikke gå i detaljer i den konkrete sag, men siger overordnet:
- Hvis der er mistanke om, at en dansker er afgået ved døden i udlandet, så undersøger vi sagen så godt, vi kan. Det er selvfølgelig vanskeligt i det område, fordi der er konflikt og krigshandlinger, men vi undersøger de enkelte sager i det omfang, vi kan, fortæller han.
Ifølge Syrienblog kæmpede de fire islamister for oprørsgrupper i landet. Én af dem blev angiveligt dræbt af den syriske hær i landsbyen Rabia i Aleppo.
Onsdag blev yderligere tre personer fra Danmark dræbt af hæren i landsbyen al-Aliya ved Latakia sammen med 15 andre oprørere.
Bloggen har blandt andet sine informationer fra det statslige syriske nyhedsbureau, Sana.
De dræbtes identitet er ukendt.
I november rapporterede Syrienblog, at to unge mænd fra Danmark var blevet dræbt i krigen.
Ifølge Politiets Efterretningstjeneste er der siden sommeren 2012 rejst mindst 80 personer med bopæl i Danmark til Syrien for at deltage i konflikten.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned