Ministerium: USA har ikke et færdigt svar i Khashoggi-sag
Donald Trump forventer at modtage en "fuld rapport" om drabet på journalist Jamal Khashoggi inden for få dage.
USA's regering er endnu ikke nået frem til en endelig konklusion på, hvem der har ansvaret for drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi.
Det meddeler USA's udenrigsministerium lørdag.
Udmeldingen kommer, efter at amerikanske medier har skrevet, at efterretningstjenesten CIA vurderer, at den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, beordrede drabet.
- Den seneste mediedækning, der antyder, at den amerikanske regering har nået en endelig konklusion, er ukorrekte, siger udenrigsministeriets talskvinde Heather Nauert i en udtalelse.
- Der er utallige ubesvarede spørgsmål om drabet på hr. Khashoggi.
Nauert tilføjer, at ministeriet fortsat vil søge efter kendsgerninger i sagen og arbejde sammen med andre lande om at drage de skyldige til ansvar.
Præsident Donald Trump oplyser senere lørdag - i forbindelse med et besøg i Californien - at han forventer enten mandag eller tirsdag at modtage en "fuld rapport" om "hvem, der gjorde det".
Han tilføjer samtidig, at "drabet aldrig skulle været sket".
Washington Post, der fredag berettede om CIA's konklusioner, har talt med unavngivne kilder med kendskab til en undersøgelse af drabet, som den amerikanske efterretningstjeneste har lavet.
- CIA's vurdering, som embedsfolk har udtrykt stor tillid til, er den hidtil mest håndfaste, som knytter Mohammed bin Salman til drabet, og den besværliggør Trump-regeringens bestræbelser på at opretholde forholdet til en tæt allieret, skrev The Washington Post.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker