Fire italienske ministre har indgivet deres afskedsbegæring og forlader Italiens regering under premierminister Silvio Berlusconi, skriver det italienske nyhedsbureau Ansa.
Dermed forværres landets politisk krise, og det kan føre til et snarligt valg.
De afgående ministre er allierede med parlamentsformanden Gianfranco Fini, som tidligere stod Berlusconi nær.
Blandt de fire ministre er minister for EU-anliggender, Andrea Ronchi, og viceindustriminister Adolfo Urso.
Regeringen ventes at kunne fortsætte, men krisen kan udvikle sig til et snarligt valg i Italien. Flere iagttagere forudser, at Berlusconis regering vil falde inden for få uger. Regeringens mandat udløber i 2013.
Fini opfordrede den 7. november Berlusconi til at gå af og indlede nye forhandlinger om en centrum-højre koalition.
Der er uenighed om Italiens rekordhøje offentlige gæld. Landet har hidtil undgået en krise på linje med Grækenlands, Irlands og Portugals, men det opfattes ligesom Spanien som et muligt problemområde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub