Tre ministre med tilknytning til Tunesiens største fagforening har forladt landets ny overgangsregering blot en dag, efter at den er blevet dannet.
De tre ministre har tilknytning til fagforeningen UGTT. Den spillede en afgørende rolle i de demonstrationer, der sidste uge førte til, at Tunesiens præsident, Zine al-Abidine Ben Ali, flygtede til udlandet.
Meddelelsen om, at de tre ministre trækker sig, kommer timer efter, at UGTT meddelte, at den ikke længere støtter overgangsregeringen.
Det var på et ekstraordinært møde tirsdag, at UGTT besluttede at undsige overgangsregeringen. Det oplyser UGTT-talsmanden Ifa Nasr.
Overgangsregeringen med premierminister Mohamed Ghannouchi i spidsen blev dannet mandag.
Oppositionen fik tre pladser i regeringen, men ministre fra den gamle regering sidder fortsat på de vigtigste ministerier.
UGTT's tre ministre siger, at de ikke kan være med i en regering, så længe at den tæller repræsentanter for Ben Alis gamle styre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde