Dele af EU's ambassade i Bern, hovedstaden i Schweiz, blev torsdag eftermiddag evakueret på grund af en mistænkelig pakke.
Men både ansatte og myndigheder kan ånde lettet op. Pakken viste sig at indeholde en uskyldig julegave, siger schweizisk politi.
Pakken er blevet undersøgt og erklæret harmløs, oplyser politiet i en meddelelse.
Samtidig er politi i Italiens hovedstad, Rom, ved at tjekke samtlige ambassader i byen, efter at der tidligere på dagen eksploderede brevbomber på både den schweiziske og den chilenske ambassade.
En person blev såret ved hver af de to eksplosioner.
Italiensk politi er ved at undersøge om det muligvis er anarkistiske kredse, der står bag brevbomberne i Rom. Det oplyser Italiens indenrigsminister, Roberto Maroni.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde