Den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, kan have været målet for endnu en pakkebombe, som græsk politi har opsporet. Den mistænkelige pakke blev fundet om bord på et fragtfly fra Grækenland.
- Pakken om bord var adresseret til Berlusconi, meddeler en græsk politikilde til nyhedsbureauet AFP.
Flyet, der var på vej til Paris og Lyon, blev omdirigeret til den italienske by Bologna, hvor myndighederne fandt pakken. Flyet blev omdirigeret, da det kom frem, at der kunne være en pakkebombe om bord, fortæller politikilden.
Oplysningerne kommer oven på en bølge af pakkebomber, der formodes at være sendt af græske anarkister, er fundet i Grækenland.
Senest detonerede politiet to mistænkelige pakker i lufthavnens fragtterminal. Pakkerne, der var stilet til Europol og EU-domstolen, viste sig at indeholde sprængstof.
Tidligere på dagen eksploderede to mindre bomber ved de russiske og schweiziske ambassader i Athen, og en pakkebombe blev sendt til Tysklands kansler, Angela Merkel. Pakken nåede til postkontoret i kanslerbygningen, inden tysk politi detonerede den.
Foreløbig er ingen kommet til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde