Mistænkt bag Bruxelles-drab har tidligere opholdt sig i Sverige
Alt tyder på, at mandagens skuddrab i Bruxelles var et terrorangreb, siger den svenske statsminister.
Den mistænkte bag mandagens angreb i Bruxelles, hvor to svenske statsborgere blev dræbt, har tidligere været i Sverige.
Det oplyser den svenske statsminister, Ulf Kristersson, på et pressemøde.
- Han har i perioder opholdt sig i Sverige, siger han ifølge avisen Aftonbladet.
Den mistænkte var dog ikke kendt af svensk politi, tilføjer han.
Kristersson indledte pressemødet i Sverige lidt efter klokken 11 tirsdag.
Lidt tidligere på formiddagen var den mistænkte gerningsmand - en 45-årig tunesisk mand - blevet meldt skudt og dræbt af politiet i Bruxelles.
Manden menes at have dræbt to svenske statsborgere og såret en tredje mandag aften kort før en fodboldkamp mellem Belgien og Sverige.
Kristersson siger tirsdag, at "alt tyder på, at det er et terrorangreb".
- To svenskere er koldblodigt blevet skudt og dræbt, og yderligere en svensker er kommet alvorligt til skade, siger statsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet