Mistænkt flykaprer anholdt efter 41 år

En mand, der har været eftersøgt i 41 år mistænkt for at have være med til at kapre et amerikansk fly og tvunget det til Cuba, er anholdt i New York. Det oplyser det amerikanske justitsministerium.

Luis Armando Soltren blev anholdt i John F. Kennedy Internationale lufthavn i New York. Han er mistænkt for i november 1968 at være med til at kapre et Pan Am-fly på vej til Puerto Rico og tvunget flyet til Cuba, hvor han menes at have opholdt sig siden.

Soltren stilles for en dommer ved en domstol i Manhattan i New York tirsdag. Han menes sammen med tre andre at have kapret flyet. En af de fire blev frikendt, mens to andre blev idømt fængselsstraffe på 12 og 15 år for kapringen, viser retsdokumenter i sagen.

/ritzau/Reuters

En mand, som er mistænkt for at kapre et fly til Cuba for 41 år siden, anholdt i New York.

Offentliggjort Sidst opdateret