Mistænkt fra Strasbourg har 27 domme på samvittigheden
Den mistænkte, Cherif Chekatt, er født i Frankrig, men er blevet dømt i flere andre lande. Foto: Handout/Reuters
Handout/Reuters
Den mistænkte gerningsmand efter skyderiet i Strasbourg er kendt af franske myndigheder som hærdet kriminel.
Den mistænkte efter det drabelige skyderi i Strasbourg tirsdag, hvor tre blev dræbt og 13 såret, er nu efterlyst med billede og navn i hele Frankrig.
AFP skriver onsdag aften, at den mistænkte, 29-årige Cherif Chekatt, er dømt 27 gange tidligere.
Første dom faldt da han var 13 år, og de kriminelle handlinger rummer alt fra tyveri til vold.
Han er både dømt i Frankrig, Tyskland, Schweiz og Luxembourg.
Chekatt blev tilføjet til en liste over mulige ekstremister, da han sad fængslet i Frankrig i 2015, oplyser franske myndigheder onsdag.
Begrundelsen var, at han "praktiserede en radikal form for religion".
- Han er en person, som desværre i lang tid har været kendt for kriminalitet, siger Frankrigs indenrigsminister, Christophe Castaner, ifølge AFP.
Frankrigs premierminister, Edouard Philippe, har meddelt, at yderligere 1800 soldater vil blive sendt på antiterror-patruljer med særlig fokus på julemarkeder, hvor mange mennesker samles.
Det franske politi forsøgte tirsdag morgen at anholde Chekatt på hans adresse på baggrund af en mordmistanke, men han ikke var hjemme, skriver AFP.
De fandt dog en granat, en riffel og fire knive. På det tidspunkt var Chekatt formentlig allerede på vej ind til bymidten.
Yderligere fire personer er tilbageholdt. Det viser sig onsdag aften, at det er Cherif Chekatts familiemedlemmer.
Han råbte ifølge franske myndigheder "Gud er stor" på arabisk før skyderiet.
Strasbourgs borgmester, Roland Ries, siger, at angrebet "uomtvisteligt var et terrorangreb".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned