Mistænkt i Maddie-sag kan stå bag en anden piges forsvinden
Den 43-årige mistænkte sidder i dag fængslet i et fængsel i den tyske by Kiel, hvor han afsoner en voldtægtsdom. Foto: Fabian Bimmer/Reuters
Fabian Bimmer/Reuters
43-årig mand, der nu er mistænkt for drab på Madeleine McCann, efterforskes i sag om en femårig tysk pige.
Tyske anklagere er ved at undersøge, om en 43-årig tysk mand, der er mistænkt i sagen om den forsvundne britiske pige Madeleine McCann, også kan have forbindelse til en anden sag om en forsvundet femårig pige.
I denne uge blev der tændt et nyt håb om, at det 13 år gamle kriminal-mysterie om Madeleine McCanns forsvinden måske kan nærme sig en opklaring.
Det skete, da tysk politi meddelte, at en 43-årig mand, som i dag sidder fængslet for en anden sag i Tyskland, efterforskes i Madeleine-sagen.
Nu undersøger anklagemyndigheden også, om manden kan have noget at gøre med, at en femårig pige ved navn Inga forsvandt fra den tyske by Schönebeck i 2015.
Hun forsvandt sporløst, da hun var på skovtur med sin familie.
Ifølge lokalavisen Volksstimme ejede den 43-årige mistænkte en ejendom nær det sted, hvor hun forsvandt, og han befandt sig i området den dag.
Den 43-årige tysker er tidligere dømt for blandt andet seksuelle overgreb mod børn og voldtægt af en kvinde.
Dengang treårige Madeleine McCann forsvandt fra en ferielejlighed under en familieferie i Praia da Luz i Portugal. Det skete den 3. maj 2007.
Tysk politi formoder, at hun er dræbt.
Den mand, der nu mistænkes for drab på hende, er en 43-årig tysker. Han boede på en gård tre kilometer fra det sted, hvor Madeleine forsvandt.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde