En amerikansk statsborger med pakistanske rødder, som er anholdt i forbindelse med bilbomben i New York, siger, at han handlede alene og afviser at have forbindelse til nogle radikale grupper i sit fødeland Pakistan, oplyser kilder tæt på efterforskningen.
- Han har erkendt, at han købte bilen og bragte de forskellige bestanddele sammen og efterlod dem på stedet, hvorefter han gik væk fra Times Square, siger kilderne til Reuters.
- På baggrund af vores fælles erfaringer er det svært at tro på, at nogen handler på egen hånd i en sag som denne. Der er meget, vi ikke ved endnu, tilføjer de.
Det er endnu ikke oplyst, hvad den anholdte præcist er sigtet for, men ifølge myndighederne vil manden i dag blive præsenteret for en "formel tiltale".
Den mistænkte var i færd med at forlade USA, da han natten til tirsdag dansk tid blev pågrebet.
Manden, der for nylig besøgte Pakistan i omkring fem måneder, forsøgte ifølge myndighederne at komme med et fly til Dubai, da han blev anholdt i John F. Kennedy-lufthavnen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde