Mistanke om ebolasmitte i Østrig
To mænd, som for nylig ankom til Østrig fra Nigeria, er blevet indlagt på et hospital på grund af frygt for, at de kan være smittet med ebolavirus, oplyser de østrigske myndigheder.
Blodprøver er sendt til et laboratorium i Tyskland, oplyser den lokale regeringschef i delstaten Oberösterreich, Josef Pühringer, tirsdag aften.
De to mænd blev indlagt i Vöcklabruch med feber, efter at de vendte tilbage fra Lagos, siger delstatslederen.
De to mænd holdes isoleret på sygehuset.
Myndighederne er ved at undersøge, om de to mænd har været i kontakt med andre, som eventuelt kan være smittet, hvis det viser sig, at der er tale om ebola.
Ebolaepidemien i det vestlige Afrika har hidtil kostet mindst 1229 mennesker livet - fire af dem i Nigeria, viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.
En 30-årig kvinde, der ifølge avisen Bild kommer fra Vestafrika, besvimede i et jobcenter i Berlin tidligere tirsdag, hvorefter flere hundrede mennesker blev isoleret på stedet, indtil man fik kortlagt, hvor mange der havde været i kontakt med kvinden.
Senere tirsdag meddelte hospitalsmyndigheder i Berlin, at kvinden ikke har opholdt sig i det område, der er ramt af ebolaepidemien, og at hun sandsynligvis ikke har ebola, men er ramt af en alvorlig maveinfektion.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker