Mitt Romney afviser ny præsidentkampagne i USA
Mitt Romney forsøger at blive nomineret som præsidentkandidat i 2016. Foto: AP/POLFOTO
AP/POLFOTO
Trods forlydender om det modsatte afviser republikaneren nu, at han stiller op som præsidentkandidat i USA.
Republikanske Mitt Romney siger nu, at han ikke vil stille op som præsidentkandidat i USA.
I en udtalelse til sine tilhængere siger han, at han har bestemt sig for ikke at forsøge at blive republikanernes præsidentkandidat.
Det skriver Reuters og AFP.
Tidligere på dagen skrev flere amerikanske medier ellers, at den 67-årige republikaner ville gøre et tredje forsøg på at blive præsident.
Men det afviser han nu personligt.
- Efter at have tænkt meget over, at gøre et nyt forsøg på at blive præsident, så har jeg besluttet, at det er bedst at give andre ledere i partiet muligheden for at blive vores næste kandidat, siger Romney i en telefonkonference, der bliver sendt direkte på CNN.
Udtalelserne følger i kølvandet på flere ugers spekulation i medierne om, at han ville stille op som republikanernes bud på en præsidentkandidat.
Romney forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat i 2008, men her blev det John McCain, der blev opstillet.
Det lykkedes for ham i 2012 at blive opstillet, og her kæmpede han om vælgernes gunst mod den nuværende præsident Barack Obama, der vandt valget for demokraterne.
Mitt Romney er mangemillionær og tidligere guvernør for staten Massachusetts, der ligger nord for New York på østkysten.
Under Romneys valgkamp mod Obama modtog republikaneren hård kritik fra andre partifæller for en mislykket valgkamp fuld af fejltrin.
Mitt Romney indrømmede, at det var en fejl at ignorere vælgerne i de hastigt voksende minoritetsgrupper i USA, heriblandt de sorte og latinoerne, som i overvældende grad stemte på Obama.
Forretningsmanden Romney forsøgte under præsidentkampen at argumentere for, at han havde et bedre greb om den amerikanske økonomi end Obama.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned