Det sker i kølvandet på flere sikre sejre til Romney i delstaterne Vermont, Virginia, Massachusetts og Idaho.
Optællingen i Ohio gav natten til onsdag dansk tid et uhyggelig tæt løb mellem de to favoritter, hvor føringen hele tiden skiftede.
Tæt på alle stemmer er onsdag morgen optalt, og resultaterne ligger klar: Mitt Romney får 38 procent af stemmerne i Ohio, mens Rick Santorum får 37 procent.
Newt Gingrich tager tredjepladsen med 15 procent, mens Ron Paul slutter sidste med 9 procent.
- I dag tæller vi: Vi tæller delegerede, og vi tæller dagene til november. Og det ser godt ud, lød det fra Romney til sine jublende tilhængere.
Han har dog klaret sig dårligere end ventet på supertirsdag - og den tidligere guvernør i Massachusetts har stadig lang vej til at skrabe det nødvendige antal delegerede sammen.
I alt skal der fordeles 437 republikanske delegerede fra 10 forskellige stater under primærvalgene supertirsdag.
Den kandidat, der først når 1144 delegerede, bliver Republikanernes præsidentkandidat ved valget i november.
Blandt de 10 stater, der er en del af supertirsdag, står Ohio som den vigtigste.
Staten er en midtersøgende svingstat, der ved præsidentvalgene har skiftet mellem at være demokratisk og republikansk.
Derfor ligger der for kandidaterne en stor symbolsk værdi i at kunne vinde en stat fuld af uafhængige vælgere.
Med sejre i delstaterne Vermont, Virginia og Massachusetts begyndte forhåndsfavoritten Mitt Romney godt i den såkaldte supertirsdag, men overraskelsen Rick Santorum kom stærkt igen og tog staterne North Dakota, Oklahoma og Tennessee.
I Georgia vandt hjemmebanefavoritten Newt Gingrich en solid sejr.
Dermed mangler kun resultaterne fra Alaska.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde