Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic vil formentlig blive udleveret til FN's krigsforbryderdomstol i Haag mandag eller tirsdag, siger tribunalets tyrkiske dommer Mehmet Guney.
- Mladic kan komme mandag eller tirsdag. Ifølge international lov vil han straks blive stillet for en dommer, forklarer Mehmet Guney.
Den krigsforbrydersigtede Mladic vil ifølge dommeren blive overført til Haag, så snart de medicinske, administrative og finansielle procedurer omkring hans udlevering er tilendebragt.
Tre dommere er udpeget til retssagen mod Mladic: En tysker, en sydafrikaner og en hollænder.
- Retssagen vil formentlig strække sig over halvandet eller to år, vurderer den tyrkiske dommer.
69-årige Mladic blev i torsdags pågrebet i en lille landsby i Serbien efter at have været på flugt i 16 år.
Han anklages for at være den øverste ansvarlige for Srebrenica-massakren i 1995, hvor op mod 8000 mænd og drenge blev henrettet.
Mladic menes også at være ansvarlig for den 44 måneder lange belejring af Sarajevo, som kostede omkring 10.000 mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned