München sætter ny tysk varmerekord juleaften
Den 24. december 2012 går over i historien som den hidtil varmeste juleaften, der nogensinde er målt i Tyskland.
I det centrale München viste termometeret 20,7 grader mandag eftermiddag, oplyser den tyske vejrtjeneste, DWD.
Kort inden da havde Freiburg sat ny tysklandsrekord med 18,5 grader, men byen måtte se sig slået af München senere på juleaftensdag.
Titusinder af indbyggere i Bayern nød mandag temperaturer, som de fleste steder nåede på op mod 16 grader. Og det gav forårsstemning i den sydlige delstat.
Folk fyldte op på fortovscaféerne rundt om i byerne, spillede frisbee og badminton i parkerne eller benyttede det gode vejr til at få købt de sidste julegaver.
Den hidtidige varmerekord på en juleaften er fra 1983, da der blev målt 17,8 grader i Baden-Baden og Müllheim.
Tyske meteorologer siger, at det lune vejr ventes at vare ved i juledagene, hvorefter temperaturerne atter falder til mellem seks og 10 grader - hvilket stadig er pænt for årstiden.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde