Den katolske kirkes overhoved, pave Benedikt XVI, udtrykte dyb beklagelse og stor medfølelse, da han fredag mødtes med ofre, der har været udsat for seksuelle overgreb fra præster og andre ansatte i kirken.
Besøget fandt sted i byen Erfurt i pavens hjemland, Tyskland, hvor han er på besøg i disse dage.
- Bevæget og dybt rystet over ofrenes lidelser udtrykte Den Hellige Fader sin dybe medfølelse og beklagelse over alt, hvad de og deres familier har været udsat for, lyder det i en erklæring fra Vatikanet.
- Han forsikrede de tilstedeværende om, at de ansvarlige i kirken er meget optaget af at tage sig af alle misbrugssager, og at de stræber efter at iværksætte effektive tiltag for at beskytte børn og unge.
Sidste år blev den katolske kirke i Tyskland kastet ud i en omfattende krise, da hundredvis af personer stod frem og fortalte, at de som børn var blevet seksuelt misbrugt af præster eller andre i kirken.
Overgrebene fandt sted mellem 1950'erne og 1980'erne.
Skandalerne fik et stort antal tyskere til at vende den katolske kirke ryggen. I 2010 meldte over 181.000 sig ud, svarende til en udmeldelse hvert tredje minut.
Foruden Tyskland har også Irland, Østrig, Belgien og USA været rystet af pædofiliskandaler inden for den katolske kirke.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde