Møde mellem Starmer og Zelenskyj er rykket til lørdag fra søndag
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødtes 16. januar med den britiske premierminister, Keir Starmer, ved en præsentation af ukrainske militærdroner i Kyiv. Lørdag mødes de igen - denne gang på britisk jord i Starmers embedsbolig i London, Downing Street 10. Foto: Tetiana Dzhafarova/Ritzau Scanpix
Zelenskyjs fly er landet i Storbritannien, hvor han skal møde briternes premierminister inden topmøde søndag.
Et møde mellem den britiske premierminister, Keir Starmer, og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, er fremrykket til lørdag eftermiddag.
Oprindeligt var det planlagt, at de to skulle mødes forud for et topmøde, som Starmer holder for en række europæiske ledere søndag.
Men de mødes altså allerede lørdag, oplyser Keir Starmers kontor ifølge Sky News.
Det fremgår ikke, hvorfor mødet er fremrykket.
Det er dermed uvist, om det skyldes et møde mellem USA's præsident, Donald Trump, og dennes vicepræsident, J.D. Vance, og Zelenskyj fredag, som kørte af sporet.
De tre endte med for åben skærm at diskutere krigen i Ukraine. Amerikanerne mener blandt andet, at ukrainerne ikke er taknemmelige nok for USA's hjælp.
Ifølge Sky News er Zelenskyjs fly landet på britisk jord tidligt lørdag eftermiddag.
Efter episoden mellem Trump og Zelenskyj fredag aften talte Keir Starmer i telefon med dem begge.
Det oplyste en talsperson for premierministerens kontor ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Han (Keir Starmer, red.) bevarer sin urokkelige støtte til Ukraine, og han gør alt, han kan, for at finde en vej til en varig fred baseret på suverænitet og sikkerhed for Ukraine, lød det fra talspersonen.
På topmødet søndag, som den britiske leder er vært for, skal landene blandt andet diskutere, hvordan man kan overvåge en mulig fremtidig aftale om fred i Ukraine.
Fra Danmark deltager statsminister Mette Frederiksen (S).
Også Natos Mark Rutte og EU-Kommissionens Ursula von der Leyen er inviteret.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker