Modernas vaccine tæt på godkendelse
USA's fødevare og lægemiddelmyndighed, FDA, har ikke nye bekymringer om Modernas vaccine mod coronavirus
USA's føderale fødevare og lægemiddelmyndighed, FDA, har ikke nye indsigelser eller bekymringer vedrørende nye data om Modernas vaccine mod coronavirus.
Det viser dokumenter, som blev offentliggjort tirsdag. Det baner vej for en amerikansk godkendelse af en anden vaccine, som er lettere at håndtere.
FDA udtrykker sig optimistisk om vaccinen og fastslår, at der "er ikke fundet anledning til specifikke bekymringer, som kunne udelukke en nødgodkendelse", hedder det.
Vaccinen har ifølge dokumenterne en effektivitet på 94,1 procent.
Medlemmer af FDA's stab siger, at vaccinen, som skal gives i to doser, er stærkt effektiv. De har ingen bekymringer for sikkerheden, når vaccinen gives til personer på over 18 år.
USA har planer om i denne måned at give 40 millioner vaccinedoser. Det er nok til 20 millioner mennesker.
Det antal omfatter både vaccinen fra Moderna og vaccinen fra Pfizer Inc. og Biontech. Den sidstnævnte blev nødgodkendt fredag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker