12 modstandere af det syriske regime er dræbt søndag, siger en organisationskomité for demonstranterne.
Samtidig siger lederen for Den Arabiske Liga, Nabil Elaraby, at de arabiske lande er bekymret for situationen i Syrien og han måske vil besøge Damaskus i den kommende uge.
- Den syriske regering fortalte mig, at det hilser et besøg af generalsekretæren velkommen på ethvert tidspunkt, og det vil sandsynligvis ske i denne uge, siger Elaraby.
En talsmand for Den Lokale Organisationskomité, som tæller en række grupper, der er modstander af Bashar al-Assads regime, siger, at 12 er dræbt under nye sammenstød med regimets soldater og politifolk i byer i det nordvestlige og centrale Syrien.
Syriens officielle nyhedsbureau, Sanaa, skriver, at seks militærfolk og tre civile blev dræbt tidligere søndag, da deres bus blev angrebet af "bevæbnede terrorgrupper" nær byen Mhardat i Hama-regionen.
Oplysninger fra Syrien er vanskelige at efterprøve, fordi regimet har udvist næsten alle udenlandske medier.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde