Modstanderne står i kø for at knuse Macrons parti i parlamentsvalget

Tilhængere af den europæiske union kunne søndag aften ånde lettet op.

Franskmændene gav centrumpolitikeren Emmanuel Macron fem år mere som præsident, og den nuværende udenrigspolitik fortsætter dermed.

Internt i Frankrig er Macrons magt dog langtfra cementeret.

Om kun syv uger lurer valget til Nationalforsamlingen, der udgør det ene af to kamre i det franske parlament.

Parlamentsvalget får stor indflydelse på Macrons muligheder for at føre sin politik ud i livet, siger Dominique Reynie, der er politisk analytiker ved den franske tænketank Fondapol.

- Parlamentsvalget bliver det sande valg, fordi det er afgørende at få et flertal, siger han til nyhedsbureauet AFP.

Analytikeren forventer, at Macrons parti, La République en marche! (LREM), på dansk Republikken Fremad, vil blive mødt med stor modstand.

Partiet har i den nuværende forsamling 267 ud af 577 pladser. Det danner sammen med to andre mindre grupperinger et flertal, der bakker op om Macron.

Hvis han mister opbakningen i Nationalforsamlingen, bliver det svært for ham at gennemføre sin politik.

Det gælder blandt andet forslaget om at hæve pensionsalderen til 65 år.

Mange vælgere er imod det, herunder de mange millioner der stemte på Marine Le Pen fra den yderste højrefløj.

Hun fik ved valget 41,5 procent af stemmerne mod Macrons 58,5 procent. Det var et væsentligt bedre resultat end i 2017, hvor hun fik 33,9 procent.

Le Pen erkendte søndag aften sit nederlag, men hun understregede, at kampen ikke er ovre.

- Resultatet repræsenterer en strålende sejr, sagde hun i en tale.

- I aften sætter vi gang i den store kamp om parlamentsvalget.

Hun opfordrede i samme tale andre modstandere af præsidenten til at slå sig sammen med hendes parti, Rassemblement National, på dansk National Samling.

Og en sådan fælles front fra den yderste højrefløj kan blive farlig for Macrons parti, LREM.

- Kommer LREM til at sikre sig et flertal? Det finder jeg meget svært at tro på, siger Dominique Reynie.

Også venstrefløjsvælgerne er trætte af Macron.

Han erkender da også selv, at mange af dem kun har stemt på ham for at holde Le Pen fra magten.

- Mange i landet stemte på mig, ikke fordi de støtter mine idéer, men for at holde den yderste højrefløj ude, sagde han søndag.

- Jeg vil gerne takke dem, og jeg ved, at jeg skylder dem noget i de kommende år.

Meningsmålinger viser, at omkring to tredjedele af franskmændene ikke ønsker, at Macrons parti skal sidde alene på et flertal.

Hvis Macron bliver afhængig af venstrefløjen for at kunne danne et flertal, vil traditionen foreskrive, at han vælger en kandidat derfra som sin premierminister.

Netop det udfald håber Jean-Luc Mélenchon på. Han repræsenterer den yderste venstrefløj og blev nummer tre i præsidentvalgets første runde.

- Giv ikke op, sagde han søndag til sine tilhængere.

- Tredje runde begynder i aften. En anden verden er stadig mulig.

Første runde af valget til Nationalforsamlingen afholdes efter planen den 12. juni. En uge efter afholdes anden runde.

/ritzau/