Modstridende meldinger om stop for olie fra Sudan
Sudan har meddelt Sydsudan, at det har lukket den vitale olieledning, der bruges til at transportere olie fra syd til nord.
Det oplyser formanden og direktøren for Petrosouth Sudan, Elhag John Simasona.
- Vi er blevet informeret om, at olierørledningen nu er lukket, siger han.
Men det er i modstrid med en melding fra Sudans informationsminister, Ahmed Bela Osman, som siger, at der endnu er en frist på 60 dage.
- Vi planlægger at lukke olierørledningen inden 60 dage ... men vi kan omgøre beslutningen, siger han.
Sudans præsident, Omar al-Bashir, har beordret olieledningen lukket for at afskære det landfaste Sydsudans eksport af olie.
Bashir beskylder Sydsudan for at støtte oprørere, der er aktive på Sudans territorium.
- Døren står åben for rationel handling, men vi vil ikke tillade støtte til oprørerne, siger informationsministeren.
Et stop for olieeksporten vil medføre betydelige økonomiske problemer for de to underudviklede afrikanske lande.
De har i vid udstrækning levet af indtægterne fra olien - Sydsudan ved at producere olie og Sudan af de afgifter, der pålægges transport af olien gennem landet.
De to lande har en lang blodig konflikt bag sig.
Sydsudan blev selvstændigt fra Sudan i 2011 efter årtiers borgerkrig, og i marts indgik de en aftale om olieeksporten fra Sydsudan via Sudan ud til det Røde Hav, efter at de havde forhandlet om afgifter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned