Komitéen bag Nobels fredspris har hevet en kanin op af hatten i år ved at tildele Ellen Johnson Sirleaf, Liberias første kvindelige præsident, fredsprisen.
Sådan lyder reaktionen fra Stig Jensen, leder af center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
- Jeg mener, det er overraskende, at hun først får den nu. Havde hun fået den i 2006 eller 2007 havde det været mere oplagt, siger han og fortsætter:
- Det er overraskende nu, fordi der begynder at dukke historier op om hende. Både om korruption og udmeldingen om, at hun bare skulle være en overgangsfigur, der kun ville sidde i en periode, siger han og forklarer, at det står klart, at hun genopstiller til det kommende valg.
Desuden er der nu igen kommet fokus på en kommissionsrapport, der blev udarbejdet af en liberiansk sandhedskommission i 2009.
Rapporten slår fast, at Sirleaf har støttet den krigsforbrydertiltalte eks-præsident Charles Taylor, og derfor bør holde sig fra magten i 30 år.
Anklager som den aldrende præsident hidtil har ignoreret.
Stig Jensen mener, at det internationale samfund har taget relativt let på sagen fra 2009, fordi rapporten indgik i en bredere vurdering af præsidenten som person.
- Hun står for noget, der er rigtig godt. Hun har både skabt stabilitet og økonomisk udvikling i landet. Man ville putte rigtig meget mudder på banen ved at gå ind og underminere hendes person, for hvad ville man så få bagefter, spørger han.
- Derfor vælger man at acceptere, at der kan være nogle problemer, men at de måske ikke er så vigtige i det store spil, fortsætter han.
Ud over Sirleaf gik fredsprisen også til hendes kvindelige landsmand Leymah Gbowee og Tawakkul Kaman fra Yemen, som blandt andet fik den for deres ikkevoldelige kamp for kvinders rettigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde