Moldova kigger mod Moskva ved første runde af præsidentvalg
Tilliden til Vesten er svækket i fattige Moldova efter korruptionsskandale. Prorussisk kandidat står til sejr.
Vælgerne i det østeuropæiske land Moldova ser ud til at ville have et tættere forhold til Rusland.
I første runde ved præsidentvalget i den tidligere Sovjetrepublik fik den prorussiske kandidat Igor Dodon fra socialistpartiet 48,5 procent af stemmerne med cirka 99,5 procent af stemmerne optalt.
Hans modkandidat, den EU-venlige Maja Sandu, står til en opbakning på 37,5 procent.
Resultatet betyder dog, at de skal ud i en ny valgrunde. Dodon havde brug for mindst 51 procent af stemmerne for at tage sejren i første runde.
Moldova ligger klemt inde mellem Ukraine og Rumænien og har siden Sovjetunionens sammenbrud været splittet mellem Vesten og Rusland.
Det betegnes ofte som Europas fattigste land, og i fjor blev det ramt af en større korruptionsskandale, da næsten syv milliarder kroner forsvandt på mystisk vis fra tre banker.
Det svækkede tilliden til den EU-venlige regering og førte til store demonstrationer i hovedstaden, Chisinau, og andre steder.
Hvis Igor Dodon cementerer sejren i anden valgrunde 13. november, ønsker han med en folkeafstemning at løsne Moldova og dets 3,5 millioner indbyggere fra en politisk og handelsmæssig aftale med EU.
I stedet ønsker den 41-årige Dodon at tilslutte Moldova en eurasisk toldunion med Rusland som det store omdrejningspunkt.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde