Moldovas præsident udskriver valg straks efter indsættelsen
Den midlertidige præsident i Moldova, Pavel Filip, har skrevet under på et dekret om at opløse parlamentet og afholde valg. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Valentyn Ogirenko/Reuters
I september skal borgerne i Moldova igen til stemmeurnerne efter måneder med ustabilt politisk klima.
Borgerne i det østeuropæiske land Moldova skal til valg for anden gang i år. Det er en realitet efter en politisk krise, der har udviklet sig i landet.
Det meddeler Pavel Filip, der søndag blev udpeget til midlertidig præsident af landets forfatningsdomstol.
Domstolen afsatte søndag den prorussiske præsident Igor Dondon. Derefter blev den EU-venlige premierminister udpeget til at overtage posten.
Den midlertidige præsidents første handling var at opløse parlamentet. Derpå udskrev han valg til afholdelse efter sommerferien 6. september.
Ifølge Filip nægtede hans forgænger at opløse parlamentet og udskrive nyvalg. Det havde forfatningsdomstolen ellers pålagt præsidenten at gøre fredag.
Domstolen suspenderede derfor den siddende præsident efter ønske fra parlamentets næststærkeste gruppe, Det Demokratiske Parti.
Det er ikke længe siden, at borgerne i Moldova sidst var til valg. Det var i februar. Landet gik en usikker politisk fremtid i møde, da ingen partier fik nok stemmer til at samle flertal.
Igor Dondons prorussiske parti meddelte lørdag, at det ville skabe et samarbejde mellem de proeuropæiske partier.
Men Det Demokratiske Parti mener, at administrationen og Dondon handler i Ruslands interesse. Partiet kritiserer hans valg om ikke at følge domstolen.
I en skriftlig erklæring siger Igor Dondon, at forfatningsdomstolen ikke er politisk uafhængig. Han opfordrer det internationale samfund til at træde til.
- Borgerne i Moldova med forskellige holdninger til inden- og udenrigspolitik kan forenes mod et fælles mål, siger Dondon.
Den afsatte præsident refererer til målet om at gøre Moldova fri fra "det kriminelle og diktatoriske regime".
- I denne situation har vi ikke andre muligheder end at appellere til det internationale samfund for at mægle mod en fredelig flytning af magten, siger han.
Moldova er et af de mindste og fattigste lande i Europa. Der bor 3,5 millioner mennesker.
/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned