Monarker og præsidenter valfarter til det sidste farvel til Elizabeth

Briterne og mange andre retter mandag opmærksomheden mod kirken Westminster Abbey i hjertet af den britiske hovedstad, London, hvor kongelige og ledere fra det meste af verden samles.

De deltager i begravelsen af dronning Elizabeth.

Begravelsen markerer også afslutningen på sørgeperioden, som Storbritannien har været igennem siden den 8. september, da deres monark igennem 70 år døde.

Hun blev 96 år.

Selve begravelsen varetages af Westminster Abbeys præst, David Hoyle. Ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, holder prædikenen.

Men sådan en dag er langt flere personer end præsterne i gang.

Der er en kæmpe sikkerhedsoperation, der er logistik, og der er etikette.

Det er en begivenhed, som mange vil tale om i årtier, og som går over i historien.

Læs her, hvad der sker mandag den 19. september i London:

* Hvornår begynder det?

Båren har ligget i Westminster Hall siden onsdag aften. Her har briter haft lejlighed til at defilere forbi og sige et personligt farvel. Mandag klokken 07.30 dansk tid lukkes dørene til Westminster Hall.

Klokken 11.44 køres båren til Westminster Abbey. Ceremonien begynder klokken 12.00.

Kirken er ifølge nyhedsbureauet AFP ikke brugt ved en begravelse af en monark siden kong George II i 1760.

Siden har monarker brugt kirken St. George i Windsor, men dronning Elizabeth ønskede Westminster Abbey, hvor der er mere plads.

Her kan være 2200 personer.

* Hvem kommer?

Der ventes 2000 gæster. Ifølge britiske medier er der inviteret 500 personer fra udlandet. Alle lande, som Storbritannien har diplomatiske forbindelser med, er inviteret til at sende deres statsoverhoved.

Fra dansk side deltager dronning Margrethe og kronprins Frederik. De øvrige europæiske kongehuse ventes også at deltage.

Også konger og emirer fra Mellemøsten kommer, og det samme gør Japans kejser Naruhito.

Der ventes omkring 100 stats- og regeringschefer.

* Hvem kommer ikke?

Det er imidlertid ikke alle lande, som Storbritannien har forbindelser med, der er inviteret.

Det gælder Rusland, som Storbritannien har et koldt forhold til efter Ruslands angreb på Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, sendte sin kondolence, da dronningen døde. Men han må følge begravelsen på tv-skærmen hjemme i Kreml.

Hviderusland, Venezuela, Syrien, Afghanistan og Myanmar er heller ikke inviteret.

Nordkorea, Iran og Nicaragua er inviteret på ambassadørniveau.

* Hvordan med logistikken?

Under normale forhold går de fleste gæster ikke nogen steder uden sikkerhedsvagter.

Nu prøver de noget nyt. Ifølge AFP arrangeres der fælles bustransport for dem til Westminster Abbey.

Der er dog undtagelser.

USA's præsident, Joe Biden, har angiveligt fået tilladelse til at køre i den topsikrede amerikanske præsidentbil, der kaldes "The Beast".

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Israels præsident, Isaac Herzog, menes også at have personlige transportløsninger.

* Er der erfaring med sådanne arrangementer i London?

Ikke rigtig.

Planen for begravelsen har ligget klar i over et årti, skriver The Guardian.

Men meget kunne først planlægges efter dronningens død. Ifølge avisen har udenrigsministeriet haft 300 ekstra embedsfolk til at arbejde med begravelsen efter hendes død.

Opgaven er en blanding af diplomati, sikkerhed, protokol og logistik. London har ikke haft så stor en opgave siden begravelsen af Winston Churchill i 1965.

* Hvad sker der efter Westminster Abbey?

Båren køres til Windsor, hvor familien klokken 17.00 holder ceremoni i St. George-kirken. Her nedsænkes kisten i gravkammeret Den Kongelige Hvælving, hvor andre kongelige også er begravet.

/ritzau/

Briter undskylder fejlinvitation til kronprinsesse Mary