Det sker kun én gang i hvert århundrede, og det ske lige nu, siger videnskabsfolk i Australien.
Et enormt isbjerg har revet sig løs fra Antarktis og er i drift på vej imod Australien. Det befinder sig omkring 1700 kilometer syd for landet, viser satellitberegninger, som Neal Young, australsk gletcher-ekspert, har foretaget.
Han siger, at kolossen er omkring 19 kilometer lang, og han er ikke bekendt med, at der er set sådanne store isbjerge i området siden det 19. århundrede.
- Jeg mindes ikke, at nogen har talt om dem i meget lang tid, siger han og tilføjer, at man nok skal helt tilbage til tiden, hvor området blev brugt af de store sejlskibe, der sejlede på ruten mellem Australien og Storbritannien.
Han tilføjer, at fænomenet dog vil optræde hyppigere, hvis havtemperaturerne stiger som følge af global opvarmning.
Ifølge Youngs beregninger er isbjerget 140 kvadratkilometer stort, og det er demed knapt dobbelt så stort som Hongkong.
Isbjerget menes at have revet sig løs fra Antarktis for 10 år siden, og det har så flydt i det iskolde kontinent, inden det har taget den usædvanlige rute nord på mod Australien.
Det har tidligere været langt større, helt op til 400 kvadratkilometer, men det er efterhånden brækket i mindre dele.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker