Meget kraftig monsunregn har ramt et området sydøst for Filippinernes hovedstad, Manila.
Indtil videre har de afledte oversvømmelser og jordskred kostet to personer livet. Det drejer sig om en 80-årig kvinde og hendes 50-årige søn, der blev fanget i vandmasserne.
- Vi evakuerede dem tidligere på morgenen, men tilsyneladende vendte den ældre kvinde og hendes søn tilbage til deres hjem for at hente nogle personlige ejendele.
Det fortæller Joey Salceda, guvernør for den hærgede provins Albay. Han forklarer, at de to blev fanget i vandmasserne, da de skulle tilbage til et evakueringscenter.
Det skønnes, at omkring 4000 personer er blevet evakueret fra området, siden uvejret brød ud den 24. december.
Provinsens guvernør forudser dog, at endnu flere vil blive tvunget til at forlade deres hjem den kommende tid, da vejrudsigten lover regn frem til den 2. januar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde