Montenegros opposition kan få magten for første gang i 30 år
Milo Djukanovic har stået i spidsen for Montenegro siden 1991 - det meste af tiden som premierminister, men også i perioder som præsident. Foto: Stevo Vasiljevic/Reuters
Stevo Vasiljevic/Reuters
Regeringspartiet i Montenegro kan miste magten til koalition, der består af pro-serbiske nationalistpartier.
Montenegros regeringsparti, Det Demokratiske Parti af Socialister (DPS), får 35 procent af stemmerne ved parlamentsvalget.
Det viser de endelige resultater mandag efter valget søndag.
Partiet beholder dermed en snæver føring. Men det risikerer at miste magten for første gang i tre årtier, hvis oppositionspartier slår sig sammen.
DPS - med præsident Milo Djukanovic i spidsen - bliver pustet i nakken af koalitionen For Montegros Fremtid, der består af pro-serbiske nationalistpartier. Den har fået 32,5 procent af stemmerne.
To andre oppositionspartier følger efter med henholdsvis 12,5 procent og 5,5 procent af stemmerne ved parlamentsvalget.
Dermed ser Milo Djukanovic ud til at være truet på posten. Han er den længst siddende politiske leder på Balkan.
Han har stået i spidsen for Montenegro siden 1991 - det meste af tiden som premierminister, men også i perioder som præsident.
Djukanovic ønsker, at Montenegro bliver optaget i både EU og Nato. Oppositionsalliancen ønsker derimod tættere samarbejde med Serbien og Rusland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned