Under topmødet skal gældskrisen drøftes.
Monti har inviteret Frankrigs præsident, François Hollande, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den spanske premierminister, Mariano Rajoy, til Italiens hovedstad på et tidspunkt efter den 17. juni, siger regeringskilder i Rom.
Det er den dato, hvor Grækenland holder parlamentsvalg - og der i øvrigt også er anden runde af det franske parlamentsvalg.
Især det græske nyvalg har stor betydning for eurozonen og euroen, da det kan afgøre, om det kriseramte sydeuropæiske land vil arbejde for at blive i eurosamarbejdet eller ej.
Der var parlamentsvalg i Grækenland den 6. maj, men vælgerne har sammensat et parlament, der ikke kunne enes om at danne regering.
Derfor har præsidenten udskrevet nyvalg, som så kommer mindre end to måneder efter det forrige.
Der er groft sagt to muligheder for vælgerne: De kan enten stemme på partier, der går ind for, at Grækenland skal gennemføre reformer og besparelser som følge af de store hjælpepakker, som Grækenland har fået af EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
Så er der den anden fløj, der er modstander af, at Grækenland skal gennemføre de store besparelser og reformer, som EU og IMF har stillet som betingelser for hjælpen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker