Monti: Tyskland og Frankrig snød med gæld
Det siger Italiens premierminister, Mario, Monti, under et besøg i Japan.
- Det var faktisk Tyskland og Frankrig, der forholdt sig løst til det offentlige underskud og gælden, siger Monti.
Han henviser til 2003, hvor begge lande havde et større underskud i forhold til bruttonationalproduktet, end EU's regler tillader - nemlig tre procent.
Monti mener, at de med deres opførsel blev et dårligt eksempel for de lande i Sydeuropa, som i dag er i dybe økonomiske problemer.
Selv om man dengang anbefalede, at Tyskland og Frankrig skulle straffes for at bryde reglerne, så besluttede EU's regeringer at se igennem fingre med det.
- Hvis faderen og moderen i eurozonen overtræder reglerne, så kan man selvfølgelig ikke forvente, at (lande som) Grækenland vil overholde dem, mener den italienske premierminister, der leder en overgangsregering, som skal rette op på Italiens anstrengte økonomi.
Monti var i begyndelsen af forrige årti medlem af EU-Kommissionen, og det var den, som anbefalede sanktioner over for Tyskland, Frankrig og lande, der havde for store underskud. Det blev nedstemt i ministerrådet.
EU's finansministre mødes fredag og lørdag i København for at beslutte, om der skal afsættes endnu flere midler til de gældsplagede lande i Europa.
De vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD anbefalede tirsdag, at EU's sikkerhedsnet øges til 1000 milliarder euro.
Italien alene behøver 750 milliarder euro for at refinansiere landets gæld over de næste tre år.
/ritzau/AFP
Tyskland og Frankrig er måske ikke stolte af det i dag. Men det var de samme to lande, som for mindre end 10 år siden brød euro-zonens regler og dermed lagde grunden til Europas store økonomiske problemer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned