Italiens premierminister, Mario Monti, vandt fredag som ventet en tillidsafstemning i parlamentets andetkammer.
Dermed har Monti fået grønt lys fra Deputeretkammeret til at iværksætte sin spareplan, der skal redde eurozonens tredjestørste økonomi fra en finansiel katastrofe.
495 af medlemmerne i Deputeretkammeret stemte ja, mens 88 var imod.
Nu skal spørgsmålet til afstemning i parlamentets andet kammer, Senatet, som ventes at stemme ja inden jul.
Italien skal spare 33 milliarder euro gennem omfattende besparelser, der vil medføre drastiske nedskæringer i de offentlige budgetter og skattestigninger.
Regeringen håber, at tiltagene vil genetablere tilliden til den italienske økonomi og skabe balance i budgettet inden 2013.
Alvoren i den økonomiske krise blev understreget af, at Italiens største arbejdsgiverorganisation, Confindustria, torsdag nedjusterede prognosen for væksten i Italien.
I stedet for 0,2 procents vækst næste år forventer organisationen nu en minusvækst på 1,6 procent og siger, at landet allerede er i recession.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde