Det amerikanske kreditvurderingsbureau Moodys siger, at alle europæiske landes kreditværdigheder er truet af gældskrisen i EU.
- Den fortsat hastige eskalering i eurozonens stats- og bankkreditkrise truer kreditværdigheden af alle europæiske statsobligationer, skriver bureauet i en ny specialkommentar.
Moodys siger, at "i manglen på politiske tiltag, der stabiliserer markedsvilkårene på den korte bane eller vilkår, som på anden måde stabiliserer, så vil kreditrisikoen fortsætte med at stige".
Bureauet mener fortsat, at eurozonen kan undgå omfattende statsbankerotter, men selv om dette scenarie er positivt, så kan det stadig føre til meget negative kreditvurderinger af mange af de europæiske lande.
Der skal formentlig en række kreditchok til, hvor flere lande mister adgangen til kreditmarkedet og kræver støtte udefra, før EU er klar med en effektiv plan, som kan løse Europas problemer, skriver Moodys.
- Dette vil formentlig betyde, at disse lande vil få en kreditvurdering på det spekulative niveau, skriver bureauet.
Italien har haft store problemer de seneste uger, da kreditmarkederne har mistet tilliden til landets statsobligationer.
Derfor kan italien kun låne på de internationale markeder til en rente omkring de syv procent, hvilket presser den i forvejen trængte økonomi.
Den Internationale Valutafond, IMF, står ifølge forlydender klar med en hjælpepakke til Italien
på 600 milliarder euro (4462 milliarder kroner) for at hjælpe landet gennem sin gældsknibe.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker