Moren til den afdøde polske præsident Lech Kaczynski - der omkom ved voldsom en flyulykke for seks uger siden - kender stadig intet til sin søns tragiske skæbne.
Det fortæller den afdøde præsidents tvillingbror.
- Mor ved stadig ikke, at Lech er død. Hun har været psykisk syg gennem længere tid, og hun forveksler mig med Lech, hvilket aldrig er sket før, siger Jarolslaw Kaczynski til avisen Superexpress.
Den 84-årige mor, Jadwiga Kaczynski, har været indlagt på hospitalet de seneste to måneder, men hun er ved bedring nu, og derfor vil Jarolslaw Kaczynski inden længe overbringe hende nyheden.
- Hun har det bedre rent psykisk nu, og jeg bliver nødt til at fortælle hende sandheden i løbet af de kommende dage. Jeg er gruer for det, siger Jarolslaw Kaczynski.
Broren til den afdøde præsident er opstillet som kandidat ved det kommende polske præsidentvalg i juni, hvor han håber på at kunne tage over efter Lech Kaczynski.
Her fire uger inden valget viser meningsmålingerne dog, at han har et stykke op til sin modkandidat, Bronislaw Komorowski.
Lech Kaczynski, hans kone og 94 andre - heriblandt flere højtstående polske militærfolk og politikere - omkom, da deres fly styrtede ned i Smolensk i Rusland.
Der var tæt tåge i området under indflyvningen, hvor flyet ramte nogle trætoppe og styrtede ned og brød i brand.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde