Mor i nedlukket provins: Lad min kræftsyge datter komme ud
50-årige Lu Yuejin måtte i flere timer bønfalde politiet ved en kontrolpost på vej ud af den virusramte Hubei-provins, før hun og hendes leukæmi-syge datter fik lov til få adgang til et hospital i Jiangxi-provinsen. Foto: Thomas Peter/ReutersThomas Peter/Reuters
I Kina er den virusramte Hubei-provins lukket ned, hvilket lørdag skabte tårevædede scener ved kontrolpost.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Der er lukket ned for ind- og udrejse af Hubei-provinsen i Kina for at inddæmme det smitsomme coronavirus, der har sit epicenter i provinsens hovedstad, Wuhan.
Den omfattende nedlukning skabte lørdag tårevædede scener i udkanten af Hubei. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
En mor til en kræftramt datter bønfaldt i timevis politiet ved en kontrolpost om at give datteren tilladelse til at forlade provinsen for at komme til behandling.
Hospitalerne i Hubei-provinsen kæmper med at få plads til de mange tusind personer, der er smittet med virusset.
26-årige Hu Ping, der har leukæmi, har derfor ikke kunnet få den nødvendige kemoterapi.
Annonce
Derfor forsøgte hendes mor, 50-årige Lu Yuejin, at få datteren bragt til hospitalet i den nærliggende by Jiujiang i Jiangxi-provinsen.
Men ved broen over floden Yangtze, der adskiller de to provinser, blev mor og datter afvist.
- Min datter har brug for at komme på hospitalet i Jiujiang. Hun har brug for sin behandling, sagde Lu Yuejin til politiet ved kontrolposten.
- Tag min datter. Jeg behøver ikke at komme igennem. Vær venlige bare at lade min datter komme igennem.
Ved grænseovergangen bliver en højlydt besked, om at ingen får tilladelse til at komme igennem til Jiangxi-provinsen, gentaget fra højttalere på broen.
Broen er blevet lukket for at undgå spredningen af coronavirusset, som har smittet over 14.000 og kostet over 300 personer livet.
Ifølge Reuters har dusinvis af mennesker forsøgt at passere broen de seneste dage.
Flere har fremvist tog- og flybilletter med afgang fra Jiujiang, som er købt før 24. januar. De fleste er dog blevet afvist.
Lu Yuejin måtte lørdag bønfalde politiet i flere timer, før der til sidst blev tilkaldt en ambulance, som hentede både mor og datter.
Begge blev tjekket for symptomer på coronavirus, før de fik adgang til ambulancen.
Efter flere timer ved kontrolposten fik leukæmi-patienten Hu Ping og hendes mor lov til at forlade Hubei-provinsen. Hospitalerne i den virusramte provins er plaget af så høj overbelægning under smitteudbruddet, at 26-årige Hu Ping ikke har kunnet få den nødvendige kemoterapi. Foto: Thomas Peter/ReutersThomas Peter/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker