Mor i USA idømt 99 år for børnemishandling
En kvinde fra Dallas, som slog og sparkede sin toårige datter og fastgjorde hendes hænder til en væg med superlim, blev fredag idømt 99 års fængsel.
- Du skal straffes, sagde distriktsdommer Larry Mitchell, da han afsagde dommen over den 23-årige Elizabeth Escalona, som er mor til fem.
Hun har erklæret sig skyldig at have mishandlet sin datter, som lå i koma en uge efter at være blevet slået og sparket af sin mor.
Escalonas forsvarer, Angie N'Duka, siger, at hendes klient er offer for en dårlig opvækst, og at hun fortryder, hvad hun har gjort.
- Dommen er alt for hård. Hun er blot et barn. Hun er kun 23 år og har været et offer hele sit liv, siger N'Duka, som appellerer dommen.
Hun har afvist dommerens tilbud om en reduceret dom på 45 år.
Anklageren i sagen, Ehren Price, siger, at "Elizabeth Escalona ikke er ked af, hvad hun har gjort."
I en erklæring siger anklageren, at "Elizabeth Escalona havde kun medlidenhed med sig selv i retten, og hendes tårer gjaldt hende selv - ikke det lille barn, som hun torterede."
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde