Den venstreorienterede præsident Evo Morales er klar favorit til at vinde præsidentvalget i Bolivia i weekenden og dermed få mandat til en anden embedsperiode.
Morales står til 55 procent af stemmerne, viser en meningsmåling offentliggjort i avisen La Razon. Hans nærmeste modstandere, den tidligere kaptajn i hæren Manfred Reyes og den konservative cementmillionær Samuel Doria Medina, får i målingen henholdsvis 18 og 10 procent af stemmerne.
Morales, den første præsident i Bolivia, der kommer fra den oprindelige indianske befolkning, er en nær allieret af Venezuelas socialistiske præsident, Hugo Chavez. Under sin første præsidentperiode har Morales nationaliseret en række energi-, mine- og telekommunikationsselskaber. Han har lovet at ville øge statens rolle i økonomien, hvis han vinder præsidentvalget på søndag.
Meningsmålingen, der er foretaget af Ipsos Apoyo, forudser, at Morales og hans Bevægelse for Socialisme vil få et flertal i Kongressen, der også er på valg søndag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet