Moren: Breivik var normal indtil 2006
Foto: Junge, Heiko/ Scanpix /Scanpix
Junge, Heiko/ Scanpix /Scanpix
Indtil 2006 var Anders Behring Breivik en helt normal fyr, venlig og eftertænksom og meget hjælpsom, da hans mor var syg og havde brug for støtte.
Men derefter ændrede han sig radikalt og blev mere og mere opslugt og optaget af politik, computerspil og at skrive på sin bog 'A European Declaration of Independence'.
Det refererede retspsykiaterne Torgeir Husby og Synne Sørheim fra deres samtaler med Breiviks mor under torsdagens retsmøde i sagen mod Breivik.
- Han blev mere og mere vred, når moren bankede på døren. Hun oplevede ham som ubehagelig intens og undgik enhver diskussion om politik, refererede Husby fra Breiviks psykiatriske erklæring.
Fra sin sædvanlige plads i retssalen vekslede Breivik mellem at stirre ned i bordpladen foran sig og kigge op på de to psykiatere, der skiftevis læste op fra erklæringen.
- Han var helt fraværende. Før havde vi det så hyggeligt, men så var alt bare negativt og politisk, har moren sagt til psykiaterne.
Fra tid til anden fik psykiaternes ord et opgivende blik frem i Breiviks ansigt, men da det blev læst op, at moren havde overvejet, om der var noget galt med sønnens hoved, smilte han og blev rød i hovedet.
Breivik har hævdet, at sagkyndige har tillagt ham udsagn, han aldrig har sagt, og at 80 procent af det, der står i erklæringen, er løgn.
Ud over at fortabe sig i højreorienteret politik og virtuelle spilverdener udviklede Breivik efter 2010 også en mere og mere udpræget angst for bakterier og infektioner.
Han nægtede at gå ud i køkkenet og forbød moren at nyse og beskyldte hende for at omgås mennesker, der kunne smitte ham.
Breivik er tiltalt for at have dræbt 77 mennesker den 22. juli 2011.
Der afsiges dom i sagen i juli eller august.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker